Fra Las Vegas til Los Angeles

Los Angeles 4.august

Kære alle.

Vi er nu nået frem til Los Angeles fra Las Vegas gennem Nevada og noget af Rocky Mountains i en stor flot Ford minibus, vi lejer. Vi har været sammen med en familie, der bor heri LA. Forældrene går på både Bethel Church konferencer og Leanne Payne konferencer, og vi mødte dem i Wheaton, hvor de var på forbederteam med os. Pigerne overnattede hos dem natten til i går og legede med døtrene Maddie and Claire, en nabopige og deres hund, og de var en masse i swimming-pool.

Drengene og jeg var imens i musik instrument butik og købte en utrolig billig western guitar m en fantastisk klang, og Johan fik en vildt billig skadet mandolin, som trods skaden alligevel lyder rigtig godt.

Efter Leanne Payne konferencen på Wheaton fløj vi til Las Vegas. Vi landede efter mørkets frembrud, og det var et helt imponerende syn med alle de neonlysende hoteller dernede. Vi boede tre dage på et Legoland-hotelagtigt hotel, Circus Circus. Det bestod af en mastodont kuppel med et spændende Tivoli med en øresønderrivende larm plus tre højhuse med hotelværelser, restauranter, larmende casino, børnecasino samt turistbutikker med meget glimmer. Vi handlede i turistbutikkerne og spiste fantastisk mad i restauranten; Torsten tog en tur med pigerne i bamse casino, vandt en guitar til mig i et skydetelt, og så prøvede han det rigtige casino og spillede Black Jack (lidt ligesom halv 12 med op til 21 i stedet for). Det gik meget godt; han vandt 420 dk kr netto på en times tid. Jeg sad og bad til Gud i "bagsædet". Torsten mener så kært, at dette også havde en virkning. Og så har han jo i hvert fald prøvet et casino.

Pigerne, Cheryl og Torsten og jeg besøgte Venedig-Hotellet bare for at se det; En rimelig tro kopi af Venedig; Kampanile, Rialto-bro og Sukkenes Bro og Markus Løve obelisk som Hotelfront i halv virkelig størrelse. I hotellets indre og overdækket: En ring kanal vel på en halv kilometers længde med virkelige gondoler med ægte italiensk syngende godolierer og levende turister i. Omgivet af Markusplads, Dogepalads vel i kvart størrelse, og malet hvælvet kæmpeloft som en blå himmel med skyer. Smykkebutikker (rigtig dyre), dyre restauranter, maskebutikker (meget højere priser end i ægte Venedig), boder med italiensk is. Duerne og dueklatterne manglede. Men det var så nærmest også det eneste. Man var lige ved at tro, man var der i virkeligheden. For syret. Jeg ville så gerne have, at vi skulle have boet der, men priserne var tårnhøje på alt på det hotel - også overnatninger, så vi havde hjemmefra valgt Circus hotellet, fordi det var så utrolig billigt med mad og alting og så familievenligt (bortset lige fra larmen altså).

Den midterste dag på Circus lejede vi en bil (selvfølgelig med aircondition) og kørte gennem Nevadaørkenen til Grand Canyon forbi Hoover Dam (kæmpe dæmning; sikkert Las Vegas´ el supply, vil jeg tro). Kørsel i Nevada ørken: 6 timer ud, 6 timer hjem; temperaturer ubeskrivelige; Torsten ramte det dog ret godt: " Det er ligesom at gå rundt foran en kæmpe føntørrer på varmeste position". Ungerne var fantastiske; hyggede og nynnede drak litervis af dåse sodavand, som næsten intet koster her, og de undredes sammen med os over ørkenen, kaktusser, bjerge og klippeformationer og sandstrækninger.

Grand Canyon er et mesterværk af Gud, set fra hans himmelvinkel, og fra månen må det være som et kobber- eller linoliums-stik; hans ridse-redskab er floden, som skærer sig igennem, bjergene, klipperne, ørkenen i imponerende kunstneriske snoninger. Kæmpe, kæmpestort og ubeskriveligt. Næsten lodrette måske 7-800 m dybe skrænter, som danner de snoede kæmpesprækker. Intet rækværk. Men området strækker sig vist som fra Kbh til Rom, så det nytter nok ikke noget at lave et rækværk. Vi undredes meget, og Torsten og jeg var noget nervøse for ungerne og Cheryl ved kanterne. Meget få er faldet ned, men ingen, der falder, kan overleve. Det var ikke lige der, man havde lyst til at have en klasse skoleunger med. Men en fantastisk oplevelse.

Håber, alt er vel hos jer. Vi savner jer. Gud velsigne jer alle sammen.

Nu stort kæmpe kram fra hele familien og Torsten og mig, Helene.