23. September

Hej Alle

Nu har vi været på vores sidst turist tur i Californien.
Vi kørte fra Redding og stik vestpå mod Stillehavet. Det var 3 timers tur ad snoede serpentinerveje i de høje bjerge, første Sjasta Mountains, så Rocky Mountains. Meget smukt og de fleste af ungerne blev lidt køresyge dog af alle svingene.

Det var et smukt syn, når vi nåede ud til Stillehavet igen.
Vi kørte nordpå langs kysten til Red Wood Skoven Lady Bird Johnson (en protector, der havde kæmpet for at bevare bla disse jungle lignende skove fra industrien.)

Der var en rundtur, man kunne gå på 45 minutter. Den tog vi. Der var helt stille. Jungleagtigt smukt. Træerne var så utrolig høje, som noget i nærheden af Herlev Hospitals højde. De tykkeste var måske 3- 4 meter i diameter. Flere var hulet ud af lynnedslag. Dem gik vi ind i, for de er lige som huler.

Vi kørte så hen til Fern Canyon. Bregne Dal. En fin skov, hvor slutningen af Jurassic Park blev filmet i sin tid. Vi måtte køre gennem to mindre damme for at komme derhen. Vi så flere elge helt tæt på med flotte gevirer. Bl.a. også på Elk´s Meadow, som vi passerede.

Som med Yosemité må I kigge billeder og prøve at få et indtryk af noget som er svært at beskrive.

Mange hilsener fra hele familien

Redding 14. September

Kære alle.

Vi kørte til Yosemite [jo´sæmætii] Nationalpark fra vores ”San Francisco-forstad” Walnut Creek kl.9.30 og var fremme ved 13-tiden. På vej dertil læste vi om natur-seværdighederne – og også om, hvordan man opfører sig, hvis man møder en puma (mountain-lion) derinde: ræk armene i vejret, så du virker stor og farlig, råb og lav larm, vend aldrig ryggen til osv.
Yosemite er et ubeskrivelig smukt bjergområde, beliggende omkring en 30-50 km lang og 800-900 dyb dal med nærmest lodrette klippevægge og en stor flod i bunden. Omkring dalen er der de utroligste udkigspunkter, floden, vandfald, klippeformationer, skovbevoksninger og dyreliv. Man kan køre i sin bil rundt i dalen, og man kan også tage en shuttlebus rundt, og vi endte med at gøre lidt af hvert. På vejene og busserne så vi skilte, hvor der stod ”Be Bear Aware” og ”Speed Kills Bears”. Et sted gik en hjortemor med sin lille kalv over vejen lige foran vores shuttlebus, som jo holdt meget forsigtigt tilbage.

Fra starten af i Yosemite skulle Maria nå frem til et ridehold kl.14. Vi andre gik langs floden og ledte efter Crystal Lake, imens Maria var afsted på hesteryg. Vi fandt ikke krystalsøen, men i stedet Happy Islands: to lange øer med skovbevoksning midt i floden, hvor floden omkring danner små damme, hvor folk bader i solen under klippefremspring. Vi tog videre rundt hele dagen og var i den smukke natur. Vi sluttede af ved Yosemite Fall; et gigantisk højt vandfald, dog fattigt på vand her i sommervarmen.
En lidt trist historie knytter sig til Yosemite: Den var beboet af indianere op til ca. 1850. Da blev dalen og indianerne opdaget, og indianerne fordrevet til et reservat.
Det er umuligt at beskrive, hvor smukt der er i dalen og bjergene, som er ekstremt høje. Billederne kan vise lidt, men slet ikke fange oplevelsen af at være der.

Redding 31.september

Kære alle.

Nu er vi kommet til Bethel Church (udtales ´bæ£el) i Redding, en industriby (70.000 indb.) i det overvarme fastlandsklima i Nordøst-Californien. Vi kørte hertil i to lejede biler og afleverede den ene, da vi var kommet godt frem.
Vi brugte de første dage til at lære området bedre at kende og til at falde til i vores lejede bolig; en tilbygning til et hus; vi har et fint og pænt stort køkken-alrum med sovesofa og sofa til Johan og Jannick i sittingroom-afdelingen, 2 soveværelser, et fint badeværelse samt et pulterrum. Ejerne er selv lige flyttet. Så vi har pool med klippevandfald og haven for os selv. Nettet har de desværre flyttet med, så det er bøvlet for os med kontakt til jer; vi skal ned i kirken for at komme på nettet.
Børnene har 2 timer ("det er altså to gange tre kvarter", fastslår Simone, skarp som altid) home-schooling hver formiddag; Johan og Cheryl er rigtig gode huslærere. Fagene skifter mellem engelsk, tysk og matematik. Simone og Jannick er også bare blevet super til engelsk nu og forstår og snakker det. Ungerne lærer desuden en masse engelsk af, at vi næsten hver aften ser en amerikansk DVD-film med engelske undertekster. Pigerne læser begge ungdomsbøger på engelsk; heste-bøger og teen-pige-ting. Det er ret flot klaret. Jannick bliver undervist i romerrigets historie af Johan og hans historiebog er på engelsk. De er inspireret til det af ”Rome” spillet, som er et spil, Jannick har på sin computer. Børnene spiller også meget X-box, som Jannick har købt herover.

Vi er her i Redding for at være en del af Bethel kirken i en måned. Årsagen er, at vi ønsker at lære om og være med i menighedens liv og de fantastiske ting, som Gud gør her. En afgørende del af kulturen her i kirken er, at de i meget omfattende grad rykker kirken ud i det offentlige rum og dér formidler en erfaring af Guds konkrete kærlighed til ganske almindelige mennesker på gader, i butikker, restauranter og overalt, hvor folk færdes.
Bethel's bygning er stor og flad og bygget af beton og ligger på toppen af en kæmpe bakke. Selve kirkesalen er selvfølgelig meget stor, og rummer nok ca. tusind mennesker. (Søndag afholdes altid 3 gudstjenester med fuld sal hver gang). De gudstjenestedeltagere, som der ikke er plads til, kan følge med på storskærm i nogle af de tilstødende rum. Der er mange andre sale, og der er mange pavilloner uden for til kirkens mange aktiviteter.
Det smukkeste sted med bygning udenfor er Alabaster House; det er deres bedehus, som er åbent døgnet rundt. I ville nok alle elske at være der. Når man træder ind i bønnehuset (8-kantet glashus; 70-80 kvadratmeter) med udsigt til have og dam lige udenfor og omkranset af Shasta Mountains bjergkæden (en af toppene med sne) hele vejen rundt i det fjerne, er det meget let at mærke, at atmosfæren er fuld af Guds nærvær og Helligånd. Lige udenfor er bedehuset omgivet af liljer, vildroser, oliventræ-beplantning, rosmarin-buske og granatæbletræ, egetræ, en kunstig og smuk Bethesda-dam pool (nogle bliver døbt her) med rindende vandfald og å og siv. Første gang Helene var der, gik en kvinde rundt udenfor og blæste i et kæmpe vædderhorn som sin måde at bede på.

Forrige weekend var vi til rigtig mange gudstjenester og megen forbøn. Trafikkø og trafikkaos inden og efter hver gudstjeneste undgås v.hj.a. parkeringsguider i neon-veste. Interessant. Lovsangen er flot og professionel, altid en kvindelig og en mandlig forsanger; som oftest leder den kvindelige leder de meget dybe sange, og den mandlige de meget høje. Det lyder meget flot, og folk er virkelig med; med hjerte, krop, sind og ånd. Vi har oplevet mange mennesker blive helbredt ved gudstjenester og andre arrangementer.

kl 8.30 forrige søndag samlede vi, der var til morgen gudstjeneste, 25000 $ ind (udover den alm. kollekt) til en traktor til en farm i Mozambique, som præsten Bill Johnson lige havde lovet at skaffe penge til. Det var til Heidi Baker og hendes mands tjeneste, som er virkelig skøn. De bespiser hver dag 10.000 forældreløse børn, og de oplever mirakuløse helbredelser og bespisningsundere. De hjælper folk i arbejde især med at dyrke afgrøder. Det sker jævnligt, at Bakers og deres teams tager ind i en landsby og bede dem bringe alle byens døve frem, og så beder de for dem; og det er flere gange sket, at alle 100% af de døve blev helbredt og fik den fulde hørelse tilbage under forbønnen.
Ved kl. 11 gudstjenesten, som Torsten og Cheryl og ungerne gik til, ville de også prøve at samle ind til en traktor til farmen. Det gik også helt fint. Nu får Heidi og afrikanerne to traktorer til deres farm.

Fredag aften var vi til Computer-game event i en kirke tættere ved, hvor vi bor; en lille kirke på 100. Der var 25-30 teens, kæmpeskærme og Wii-er på storskærm, brætspil og lege og gratis mad og drikke i køkkenet og totalt gang i den. Det varede hele natten, men vi blev der bare i to-tre timer.